🌍 Verdensmål uden mandat – Et dokumenteret grundlovsbrud
🕵️ Indledning
Danmarks implementering af FN’s Verdensmål (SDG’er) sker i stigende grad gennem administrative tiltag, fonde og strategier uden forudgående parlamentarisk vedtagelse. Denne rapport dokumenterer, hvordan Danmarks Grønne Fremtidsfond (DGFF) og relaterede SDG-initiativer kan udgøre brud på Grundloven §3, som fastlægger magtens tredeling.
⚖️ Juridisk ramme
Grundloven §3:
“Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen (regeringen). Den dømmende magt er hos domstolene.”
Forvaltningsloven §§ 1 og 2:
“Denne lov finder anvendelse på behandling af sager hos forvaltningsmyndighederne.”
“Forvaltningen skal varetage hensynet til saglighed, åbenhed og ansvarlighed.”
Offentlighedsloven §9:
“Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning.”
EMRK art. 6 og 13:
“Enhver har ret til en retfærdig rettergang…”
“Enhver, hvis rettigheder er krænket, skal have adgang til et effektivt retsmiddel.”
🔍 Kortlægning af problemet
- Manglende lovhjemmel (hverken vedtagelse eller sektorlove)
- Ingen parlamentarisk behandling og kontrol
- Fravær af offentlig og juridisk klageadgang
- Brud på EMRK art. 6 og 13 (manglende retsbeskyttelse)
📊 Dokumentationslog: SDG-initiativer uden lovhjemmel
- Udenrigsministeriet: SDG Facility – uden lovhjemmel (amg.um.dk)
- Finansministeriet: Handlingsplan 2017 – ikke vedtaget som lov (fm.dk)
- Landbrugsstyrelsen: BEK nr. 384 af 12/04/2023 – uden hjemmel (retsinformation.dk)
- Erhvervsministeriet: ESG-krav – implementeret administrativt
- Klimaministeriet: Grønne fonde – uden specifik lovgivning
⏱ Tidslinje over centrale beslutninger
- 2017: Handlingsplan uden folketingsvedtagelse
- 2020: DGFF etableres via finanslov
- 2021–2023: Udbetalinger via fonde uden kontrol
- 2023: ESG-krav indføres via styrelser
- 2024: Rigsrevisionen gentager kritik af SDG-styring
🔒 Inhabilitet og nepotisme
- Anders Eldrup: Udpeget til DGIF – tidligere DONG Energy
- Torben Möger Pedersen: Udpeget til EIF – tidligere PensionDanmark
Begge udpegninger sket uden åbenhed, rekrutteringsproces eller armslængdeprincip.
📅 Seneste opdatering: April 2025
📦 Demokratisk underminering via fondslignende konstruktioner
🧱 Systemstruktur: Hvad er en ‘fondslignende stat’?
I stedet for at lovgive direkte gennem Folketinget, opretter regeringen i stigende grad “fondslignende” konstruktioner – armslængdeorganer, puljer, partnerskaber og klimafonde – hvor beslutninger træffes uden klassisk demokratisk kontrol.
Disse enheder:
- Opererer med offentlige midler, men uden samme krav til lovhjemmel
- Har bestyrelser udpeget uden åben proces
- Træffer vidtrækkende beslutninger uden klageadgang eller retsprøvelse
🧨 Risikovurdering for Grundlovsbrud
| Element | Juridisk vurdering | Risiko for §3-brud |
|---|---|---|
| Uden lovhjemmel | Ja | Høj |
| Ingen parlamentarisk behandling | Ja | Høj |
| Lukket udpegning til beslutningsorganer | Ja | Høj |
| Manglende retsbeskyttelse for borgere | Ja | Høj |
🧾 Eksempler på fondslignende enheder (2020–2025)
- Danmarks Grønne Fremtidsfond: Udmønter grøn politik uden specifik lov – høj koncentration af magt uden kontrol
- Klimapartnerskaber: Uofficielle beslutningsfora mellem erhverv og stat – reel indflydelse uden juridisk status
- Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU): Statslig investering uden demokratisk kontrol – privatejede midler med statslig risiko
🧠 Samfundseffekt og principiel trussel
Konsekvensen af denne praksis er:
- Omgåelse af den lovgivende magt
- Nedbrydning af transparens og retssikkerhed
- Embedsværk og partinære udpegninger får for stor magt uden ansvar
🔧 Anbefalinger (udvidet)
- Etabler en parlamentarisk kontrolmekanisme for fonde og SDG-initiativer
- Krav om offentliggørelse og begrundelse ved udpegninger
- Opret juridisk kontrolinstans for armslængdeenheder
- Indfør revisionspligt med borgeradgang for SDG-relaterede midler
🧭 Perspektiv
Denne udvikling bør ses som en strukturel trussel mod folkestyrets funktionsmåde. Når regeringspolitik gennemføres uden Folketinget, uden retslig prøvelse og uden ansvar, forvandles Danmark fra retsstat til fondsstat.
Næste skridt: Fortsæt afdækning af armslængdeenheder og deres beslutningskompetence – f.eks. Klimarådet, Rådet for Samfundsansvar og Grøn Omstilling, samt Regionernes SDG-tiltag.
📅 Modulstatus: Udvides løbende pr. enhed eller sektor
📷 Infografik: SDG-struktur uden demokratisk kontrol
Denne infografik viser, hvordan SDG-strategier i Danmark gennemføres uden lovhjemmel, uden parlamentarisk kontrol og uden domstolsprøvelse – alt sammen styret via fondslignende konstruktioner.
Illustration: The Real Truth – April 2025
🧭 SDG-politik som parallelforvaltning – en stat i staten?
Koncept: Parallelforvaltning som undtagelsestilstand
SDG-initiativer i Danmark udvikler sig til en form for parallelforvaltning: En særskilt forvaltningsstruktur, der opererer uden for den normale forvaltningslovgivning, demokratisk ansvarlighed og borgerretslig adgang.
- Tvangsfinansierede, men ikke folkevalgte strukturer
- Strategidokumenter uden retsvirkning – men med faktisk magt
- Afgørelser uden individuel begrundelse eller klagevej
🧾 Kendetegn ved parallelforvaltning
| Kriterium | Eksempel fra SDG-praksis | Juridisk vurdering |
|---|---|---|
| Ingen lovhjemmel | ESG-krav, DGFF-uddelinger | Brud på hjemmelsprincip |
| Ingen klageadgang | Klimapartnerskaber, SDG-puljer | EMRK art. 13 trådt under fode |
| Ingen individuel prøvelse | Standardiserede støtteordninger | Retssikkerhedstab |
| Strategisk binding uden lov | SDG-handlingsplaner | Manglende parlamentarisk behandling |
🧨 Risiko: Retspolitisk vakuum
Når borgerne ikke kan anfægte beslutninger, og staten fraskriver sig pligten til at begrunde dem individuelt, opstår et retspolitisk vakuum. Dette undergraver:
- Forvaltningsrettens grundprincipper
- Borgernes tillid til statslige beslutninger
- Domstolenes mulighed for prøvelse (EMRK art. 6 og 13)
🔁 Forslag til modforanstaltning
- Forfatningsanalyse af hele SDG-strukturen
- Kortlægning af beslutningshierarki uden retslig kontrol
- Obligatorisk domstolsprøvelse af SDG-afledte afgørelser
- Revision af samspillet mellem forvaltningsloven og SDG-praksis
Målsætning: Genskabe retsprincipper som fundament for grøn politik – ikke som undtagelse fra dem.
🤝 Strategisk alliance mod systemiske retsbrud
Baggrund
De dokumenterede grundlovsbrud og strukturelle fejl i SDG-implementeringen kalder på en samlet strategisk reaktion fra civilsamfund, presse, jurister og politisk opposition. Når retsstatsprincipper svækkes systemisk, er enkeltstående aktindsigter utilstrækkelige – der kræves samordnet modspil.
🧩 Hovedmål
- Skabe offentligt og institutionelt pres for fuld parlamentarisk kontrol med SDG-relaterede fonde og tiltag
- Etablere et fælles sagsforum for whistleblowere, juridiske aktører og demokratiske initiativer
- Fremme dokumenteret kritik i medier og internationale fora (fx Europarådet, FN)
🛠 Værktøjer og midler
- Oprettelse af et dokumentationsarkiv med aktindsigter, bilag, udkast og klager
- Samarbejde med advokater og universiteter om systemanalyse og strategiske retssager
- Platform for koordinering af spørgsmål til ministre og udvalg i Folketinget
📰 Presse og offentlighed
- Forbered pressekit og visuelle versioner af rapportens fund
- Udpeg nøglesager og personer som symboler på det manglende demokratiske mandat
- Anvend sociale medier og debatspalter strategisk for mobilisering
🏛 Institutionelt modtryk
- Indgiv forslag til §20-spørgsmål i Folketinget
- Brug Ombudsmanden, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen proaktivt
- Kontakt Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder om mangler i dansk SDG-styring
Mål: Flyt SDG-debatten fra teknokratisk niche til demokratisk kerne – og skab politisk modstandskraft mod grundlovsudhulning.
📜 Centrale bekendtgørelser og lovgrundlag
- BEK nr. 1734 af 11/12/2023
Bekendtgørelse om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds administration af midlerne under Danmarks Grønne Fremtidsfond
📄 Læs bekendtgørelsen
Finansiering ved anvendelsen af midler under Danmarks Grønne Fremtidsfond skal ydes på markedsvilkår og have til formål at fremme national og global grøn omstilling.
– § 2, stk. 1 - BEK nr. 1740 af 11/12/2023
Bekendtgørelse om genforsikringsordning under Danmarks Grønne Fremtidsfond
📄 Læs bekendtgørelsen
Staten garanterer for op til 24,0 mia. kr. for genforsikringsordning under Danmarks Grønne Fremtidsfond.
– § 1, stk. 1 - BEK nr. 1742 af 11/12/2023
Bekendtgørelse om mandat til grønne lån og garantier
📄 Læs bekendtgørelsen
Bekendtgørelsen finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds mandat til at yde grønne lån og garantier under Danmarks Grønne Fremtidsfond.
– § 1
🏛️ Folketingets dokumenter og beslutninger
- L 193 C – Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond
📄 Læs lovforslaget
Som led i implementeringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond udvides kapaciteten i Danmarks Grønne Investeringsfond med 6 mia. kr.
– Resumé - Aktstykke nr. 82 – Justering af genforsikringsordning under Danmarks Grønne Fremtidsfond
📄 Læs aktstykket
Aktstykke om justering af genforsikringsordning under Danmarks Grønne Fremtidsfond.
📰 Presseomtale og analyser
- Klimapartnerskab for finanssektoren
📄 Læs dokumentet
Danmarks Grønne Fremtidsfond skal bidrage til grøn omstilling igennem fx udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi mv.
– Side 1
🗂️ Dokumentationsoversigt
| Dokumenttype | Titel | Dato | Link |
|---|---|---|---|
| Bekendtgørelse | BEK nr. 1734 | 11/12/2023 | Link |
| Bekendtgørelse | BEK nr. 1740 | 11/12/2023 | Link |
| Bekendtgørelse | BEK nr. 1742 | 11/12/2023 | Link |
| Lovforslag | L 193 C | 2020-21 | Link |
| Aktstykke | Aktstykke nr. 82 | 05/12/2024 | Link |
| Presseomtale | Klimapartnerskab for finanssektoren | 2021 | Link |
Seneste opdatering: April 2025
📜 Centrale bekendtgørelser og lovgrundlag
-
BEK nr. 1734 af 11/12/2023
Bekendtgørelse om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds administration af midlerne under Danmarks Grønne Fremtidsfond
Finansiering ved anvendelsen af midler under Danmarks Grønne Fremtidsfond skal ydes på markedsvilkår og have til formål at fremme national og global grøn omstilling.
– § 2, stk. 1 -
BEK nr. 1740 af 11/12/2023
Bekendtgørelse om genforsikringsordning under Danmarks Grønne Fremtidsfond
Staten garanterer for op til 24,0 mia. kr. for genforsikringsordning under Danmarks Grønne Fremtidsfond.
– § 1, stk. 1 -
BEK nr. 1742 af 11/12/2023
Bekendtgørelse om mandat til grønne lån og garantier
Bekendtgørelsen finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds mandat til at yde grønne lån og garantier under Danmarks Grønne Fremtidsfond.
– § 1
🏛️ Folketingets dokumenter og beslutninger
-
L 193 C – Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond
Som led i implementeringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond udvides kapaciteten i Danmarks Grønne Investeringsfond med 6 mia. kr.
– Resumé -
Aktstykke nr. 82 – Justering af genforsikringsordning under Danmarks Grønne Fremtidsfond
Aktstykke om justering af genforsikringsordning under Danmarks Grønne Fremtidsfond.
📰 Presseomtale og analyser
-
Klimapartnerskab for finanssektoren
Danmarks Grønne Fremtidsfond skal bidrage til grøn omstilling igennem fx udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi mv.
– Side 1
🗂️ Dokumentationsoversigt
| Dokumenttype | Titel | Dato | Link |
|---|---|---|---|
| Bekendtgørelse | BEK nr. 1734 | 11/12/2023 | Link |
| Bekendtgørelse | BEK nr. 1740 | 11/12/2023 | Link |
| Bekendtgørelse | BEK nr. 1742 | 11/12/2023 | Link |
| Lovforslag | L 193 C | 2020-21 | Link |
| Aktstykke | Aktstykke nr. 82 | 05/12/2024 | Link |
| Presseomtale | Klimapartnerskab for finanssektoren | 2021 | Link |
Seneste opdatering: April 2025
📚 Retsfilosofisk ramme – Når teknokrati erstatter folkesuverænitet
📖 Teoretisk kontekst
Retsstaten bygger på idéen om magtadskillelse, gennemsigtighed og ansvar. Når SDG-politik gennemføres uden parlamentarisk behandling og retslig prøvelse, udviskes disse kerneværdier. Dette er ikke blot et praktisk eller teknisk problem – det er et demokratisk og retsfilosofisk skred.
📖 Centrale pointer fra retsfilosofien
- Hans Kelsen: Retsstaten må bygge på normhierarki – når administrative fonde skaber retslignende effekter uden lov, brydes dette hierarki.
- Hannah Arendt: Når magt koncentreres i uvalgte strukturer uden mulighed for modsigelse, forvitrer den offentlige frihed.
- Jürgen Habermas: Det deliberative demokrati forudsætter, at politiske beslutninger er resultatet af åben diskussion – ikke teknokratisk uigennemsigtighed.
🧩 Diagnostisk konklusion
SDG-fondsstyring og parallelforvaltning er symptomer på en post-politisk tilstand, hvor retsstatens logik erstattes af managementlogik. Det demokratiske underskud bliver selvforstærkende, og retsprincipper afløses af performancemål.
🛡 Anbefaling
- Anerkend SDG-strukturen som et retsfilosofisk problem, ikke blot et politisk
- Indfør undervisning og folkeoplysning om retsstatens principper
- Etabler et uafhængigt demokratiobservatorium til at monitorere policy-overgreb mod Grundloven
Formål: Genskabe folkelig bevidsthed om retsstatens betydning – som forudsætning for al bæredygtig politik.
📄 Klageskabeloner og aktindsigtsværktøjer
📩 Standardklage til Folketingets Ombudsmand
Emne: Manglende hjemmel og brud på Grundloven §3
Jeg anmoder hermed Ombudsmanden om at undersøge, hvorvidt Danmarks Grønne Fremtidsfond og relaterede SDG-initiativer er etableret og administreret i overensstemmelse med Grundloven og forvaltningsretlige principper.
Navnlig bedes det vurderet, om:
- der foreligger fornøden lovhjemmel
- der er foregået udpegning uden åbenhed
- der er fravær af klageadgang og domstolskontrol
Med venlig hilsen
[Navn]
[Adresse]
[CPR/Journalnr. hvis relevant]
[Dato]
📋 Aktindsigtsskabelon – klar til copy-paste
Til: [relevant myndighed, fx Erhvervsministeriet, Finansministeriet, DGFF m.fl.]
Emne: Anmodning om aktindsigt – SDG-strategier og beslutningsgrundlag
I henhold til offentlighedsloven §9 anmoder jeg hermed om aktindsigt i følgende dokumenter:
- Udpegelsesgrundlag for Danmarks Grønne Fremtidsfonds (DGFF) bestyrelsesmedlemmer
- Interne notater, strategier og beslutningsgrundlag relateret til SDG-implementering
- Kommunikationsmateriale og presseplaner for offentlig formidling af SDG-politik
- Dokumentation vedrørende økonomisk forvaltning og tildeling af midler under DGFF
- Aktstykker og bilag vedrørende SDG-tiltag godkendt uden særskilt lov
Jeg ønsker at modtage materialet i elektronisk form. Hvis nogen dokumenter helt eller delvist undtages, anmoder jeg om konkret og begrundet afslag for hver undtagelse.
Med venlig hilsen
[Navn]
[Adresse / e-mail]
[Evt. journalnr.]
[Dato]
🌐 Internationalt responsmodul – EMRK, FN, EU
📜 Overensstemmelse med menneskerettigheder og EU-principper
- EMRK artikel 6 og 13: Retten til en retfærdig rettergang og effektivt retsmiddel udfordres af fondslignende SDG-forvaltning uden prøvelse.
- FN’s ICCPR artikel 25: Borgernes ret til demokratisk deltagelse trues af uigennemskuelige beslutningsprocesser.
- EU’s Charter artikel 41: Retten til god forvaltning undermineres af manglende klageadgang og hjemmel.
🛠 Anbefalede handlinger
- Indgiv klage til Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder vedr. systemisk brud på retsprincipper.
- Rapportér sagen til FN’s Specialrapportører om ytringsfrihed og god forvaltning.
- Indsend redegørelse til EU-Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender.
🌍 Eksterne platforme til formidling og pres
- EU Fundamental Rights Agency (FRA) – vurdering af retlige garantier
- Open Government Partnership (OGP) – fokus på demokratisk ansvarlighed
- International Commission of Jurists (ICJ) – dokumentation for retlig regression
Formål: Skab international opmærksomhed og ansvarliggørelse af den danske stat gennem juridisk og institutionelt pres.
📢 Mediespor og debatguide
📰 Pressebudskaber
- “Danmark styrer grøn politik uden Folketinget – retsstat i opløsning?”
- “Milliarder styres via fonde uden klageadgang – hvem har magten?”
- “Ingen kontrol, ingen domstol, ingen åbenhed – SDG-systemet splitter demokratiet.”
🎯 Debatstrategi
- Brug stærke eksempler – fx erhverv ramt af ESG-krav uden lovhjemmel
- Fortæl historier om embedsmandstyre, netværksudpegninger og lukkethed
- Forbind sagen med demokratiets grundpiller: Folketinget, domstole, borgernes ret
📢 Kanaler og former
- Læserbreve og debatindlæg – til både landsdækkende og lokale medier
- SoMe-kampagner – grafik, video, infoboxe og delbare pointer
- Podcasts og debatmøder – deltagelse i offentlig debat og civilsamfundsfora
Formål: Gør sagen forståelig, synlig og relevant – mobilisér borgernes og mediernes opmærksomhed og engagement.